Wireless kontakt | www.gruber-el.dk

Alsidig el-rådgivning ved nybyg

Gruber EL-teknik tilbyder alt i el-installationer ved nybyg og renovering af eksisterende el-løsninger. Ved nybyg kan vi rådgive om de mange valgmuligheder indenfor el-materiel.

På baggrund af vores rådgivning kan bygherren træffe kvalificerede beslutninger om valg mellem fx den avancerede IHC-installation (Intelligent House Control) eller klassiske el-installationer.

Komfort, fleksibilitet, programmeringsmuligheder, edb-netværk (kablet eller trådløst), musiksystemer, indbyggede højttalersystemer, ventilation, belysning m.v. er blot nogle af de detaljer vi rådgiver om.

Det er en god idé at inddrage elektrikeren tidligt i planlægningsfasen, så bygherren ikke afskærer sig fra gode løsningsmuligheder pga. allerede udførte byggeprocesser (manglende føringsmuligheder etc.).

De praktiske, tekniske og økonomiske detaljer bliver forklaret så det er til at forstå. Den billigste el-installation er ikke altid den billigste løsning på langt sigt.

Det handler også om at fremtidssikre sin el-installation. Især inden for den digitale teknologi (datainstallationer, netværk, digital-tv) er det fornuftigt at tænke langsigtet.

Kontakt os for en uforpligtende samtale om el- og it-installationer i jeres nybygning.

Moderne løsninger til renovering af gamle el-installationer

Moderne løsninger til renovering af gamle el-installationer
Ved renovering af gamle el-installationer er det muligt at opnå moderne og sikre el-løsninger til rimelige priser. Lysdæmpning og trådlås el-styring kan indbygges uden at skulle foretage større indgreb i bygningens konstruktioner. Det komfortable kan kombineres med stor frihed i indretningen ved valg af de trådløse IHC-løsninger.

Til større renoveringer af el-installationer kan det ikke helt undgås at skulle fræse i vægge og loft, såfremt man ønsker skjulte installationer. Der findes dog også løsninger med hule fodpaneler der kan skjule kabler, hvis man vil ungå murer- og malerarbejde efter renoveringen.

Renovering af gamle el-installationer er sund fornuft set ud fra et sikkerhedsperspektiv. Mange el-installationer er stadig i drift trods at de ikke længere er tidssvarende rent sikkerhedsmæssigt og komfortmæssigt.

Vi moderne mennesker bruger i dag langt flere elektriske apparater end for fx 20-30 år siden. For få stikkontakter søges afhjulpet med mange løse forlængerledninger og stikdåser. Man risikerer derfor at overbelaste de gamle og efter nutidens standard meget underdimensionerede el-installationer, hvorved der kan ske ulykker og brand.

I ældre huse og lejligheder findes el-installationer der er anlagt omkring århundredeskiftet. Når vi nedtager disse gamle installationer kan vi ofte konstatere at det er et held at der ikke er opstået brand.

Læs mere om El-sikkerhed.

Klargøring af el inden åbning af Privatklinikken København

★★★★★
5 5 1
Effektivt hurtigt og dygtigt God rådgivning god pris