CTS-anlæg anvendes til at styre og regulere bygningers varme- og ventilationsanlæg, så de fungerer optimalt med det mindst mulige energiforbrug.

CTS består ofte af intelligente undercentraler, som forbindes i et netværk, til overvågning og styring af diverse sensorer / følere, kontakter, motorer og aktuatorer, samt andre bygningstekniske installationer.

Central Tilstand og Styring

Traditionelt består et CTS-anlæg af digitale programmerbare undercentraler, som sammenkobles i et netværk til styring af varme-, ventilations- og køleanlæg, samt andre bygningstekniske anlæg. Signaler fra følere og kontakter behandles i de intelligente undercentraler, som derefter styrer fx relæer, ventiler og ventilatorer.

Systemet overvåges og betjenes via en PC, installeret med CTS-software, også kaldet en ”hovedstation”. Via grafiske anlægsbilleder overvåges, betjenes og justeres driftstilstande, kalenderprogram og ønskeværdier, samt en lang række andre energistyrings- og vedligeholdlesesfunktioner.

Da der løbende sker en teknologisk udvikling, arbejdes der hele tiden fra leverandørernes og systemintegratorernes side på at udvikle og tilpasse nye produkter og softwareprogrammer til den nyeste teknologi.

CTS-anlæg (Central Tilstand og Styring) | www.gruber-el.dk

Som en af de få aktører på markedet er TREND’s produkter 100% bagudkompatible. Dette sikrer kundens investering samtidig med at kunden ikke må give afkald på ny teknologi og faciliteter i forbindelse med udvidelse eller renovering.

Kompabilitet til andre produkter er en velkendt problemstilling. TREND har et bredt program af interfaces som passer op imod de forskellige kommunikations standarder der er på markedet, såsom LON, OPC, TCP/IP og Backnet.